Gå til hovedindhold

Forfatter: caroline

Registrering af tekniske målinger

Forenede Service Danmark offentliggør årsrapport for 2024: Turnaround gennemført – nu rettes blikket mod markedet og ansvarlig vækst

7. maj 2025 | Forenede Service Danmark | Pressemeddelelse

Forenede Service Danmark har i dag offentliggjort årsrapporten for 2024, som markerer et vigtigt skridt i selskabets strategiske udvikling. Efter flere år med omfattende forandringer og modernisering er virksomheden nu i en ny fase – med øget stabilitet, forbedrede nøgletal og styrket fokus på bæredygtighed.

”Vi har gennemført en omfattende turnaround – og resultaterne ses tydeligt afspejlet i årsrapporten,” siger administrerende direktør Henrik Luxhøj. ”De initiativer, vi har sat i gang for at blive en mere moderne og professionel virksomhed, har givet positive resultater. Nu fokuserer vi på at konsolidere og skabe ny værdi – både for vores medarbejdere, kunder, ejere og samfundet omkring os.”

Markant optimeret drift kan ses i forbedringen af EBITDA marginen

Årets nøgletal viser et klart løft:

  • Omsætning: 949 mio. kr. (vækst på 1,0% vs. 2023)
  • EBITDA: 1,15% (Forbedring på 2,84%-point vs. 2023)
  • Resultat før skat: 1,1 mio. kr. (Forbedret med 36,9 mio. kr. vs. 2023)

Forandringen er skabt af engagerede medarbejdere, som udtrykker større tilfredshed ved at gå på arbejde nu i forhold til sidste år, og gerne vil anbefale Forenede Service som arbejdsplads. Det ses afspejlet i en eNPS som er steget fra 23,4 til 40,9 i det forgangne år.

Strategien Ambition 24 har skabt fundamentet, og med Ambition 27 sætter Forenede Service Danmark nu fokus på kundeværdi, markedsføring og en balanceret kontraktportefølje, der skal understøtte ansvarlig vækst.

Bæredygtighed forankret i ledelsen

Som en del af den fremadrettede strategi er bæredygtighed nu en central prioritet. I marts 2025 blev Sidsel Lundtang Rasmussen ansat som ny bæredygtighedschef og indtrådte i den danske ledelsesgruppe. Det understreger virksomhedens ambition om at integrere ESG i kerneforretningen.

“ESG er ikke kun en forpligtelse – det er også en mulighed for at styrke vores forretning og bidrage til samfundet. Med Sidsel i spidsen løfter vi vores strategiske arbejde med social ansvarlighed og reduktion af vores miljømæssig påvirkning,” siger Henrik Luxhøj.

Om Forenede Service Danmark

Forenede Service Danmark er en af landets førende servicevirksomheder med cirka 2.500 medarbejdere. Vi leverer rengøring, ejendomsservice og kantinedrift til erhvervsvirksomheder og offentlige institutioner i hele Danmark. Vores arbejde er kendetegnet ved høj kvalitet, ansvarlighed og et tæt samarbejde med kunderne.

📄 Læs hele årsrapporten her

For yderligere information, kontakt:
Henrik Luxhøj
Administrerende direktør, Forenede Service Danmark
Tlf.  23 73 86 20
henlux@forenede.dk

Forenede Service Danmark indgår ny kontrakt med TDC Holding

Forenede Service Danmark indgår ny kontrakt med TDC Holding med fokus på kvalitet, ansvar og medarbejdertrivsel

Marts 2025 | Forenede Service Danmark | Pressemeddelelse

Forenede Service Danmark har indgået en strategisk aftale med TDC Holding, der omfatter både rengøring og kantinedrift på samtlige lokationer. Aftalen, som træder i kraft den 1. april, skal styrke medarbejdernes trivsel og arbejdsmiljø gennem høj kvalitet, ansvarlighed og innovative serviceløsninger.

TDC Holding viser med aftalen en fremsynet tilgang til ansvarlighed og driftsoptimering. Forenede Service er stolte over at bidrage til en bedre arbejdsplads for TDC Holdings medarbejdere.

Kokkenes Køkken introducerer SANS! kantinekoncept

Som en del af aftalen implementerer Kokkenes Køkken konceptet SANS! – en innovativ kantineløsning baseret på Smag, Ansvarlighed, Neurogastronomi og Sammenhæng. SANS! sikrer en sund, ansvarlig og smagfuld frokostoplevelse, hvor kvalitet og bevidste valg går hånd i hånd.

SANS! er skabt med fokus på grønne og ansvarlige måltider, og vi værdsætter, at TDC Holding deler vores ambition om en kantinedrift, hvor smag og kvalitet altid er i centrum.

Forenede Service implementerer nyt rengøringskoncept hos TDC Holding

Forenede Service Danmark implementerer et nyt, outputbaseret rengøringskoncept, der fokuserer på målbare resultater frem for faste skemaer. Digitale værktøjer sikrer gennemsigtig og systematisk kvalitetskontrol, tilpasset TDC Holdings specifikke behov. Løsningen skaber en fleksibel og ressourceeffektiv service, der understøtter en optimal arbejdsplads for TDC Holdings medarbejdere.

TDC Holding: en visionær samarbejdspartner

Henrik Luxhøj, administrerende direktør i Forenede Service Danmark: “Vi er meget stolte af denne nye aftale med TDC Holding, hvor vi sammen sætter ansvarlighed i højsædet. Med vores nye rengøringskoncept og introduktionen af vores SANS! koncept i kantinerne tager vi et stort skridt mod en meget gennemtænkt og ansvarlig service. Det er inspirerende at arbejde med en visionær partner som TDC Holding, der deler vores ambitioner om kvalitet og ansvarlighed.”

Kantinerne, der er omfattet af dette nye samarbejde, betjener blandt andre TDC NET, der har godt 2.000 medarbejdere. Selina Lomholdt, HR-direktør i TDC NET, siger:
“Aftalen med Forenede Service Danmark er et vigtigt skridt i vores ambition om at skabe en attraktiv og velfungerende arbejdsplads med stærkt fokus på medarbejdernes trivsel og gode rammer i hverdagen. Vi ser frem til at opleve de positive resultater af de nye tiltag i praksis.”

Forenede Service Danmark ser frem til at implementere de nye tiltag og skabe en endnu bedre arbejdsdag for TDC Holdings medarbejdere.

For yderligere information:

Adm. Direktør Henrik Luxhøj

Forenede Service Danmark

Tlf.: 23 73 86 20

Mail: henlux@forenede.dk

 

 
Pleje af grønne fællesarealer

Ny bæredygtighedschef bliver del af ledelsen i Forenede Service Danmark

3. marts 2025 | Forenede Service Danmark | Pressemeddelelse

Forenede Service Danmark opruster på bæredygtighedsområdet og har ansat Sidsel Lundtang Rasmussen som ny bæredygtighedschef. Hun tiltræder stillingen mandag den 3. marts 2025 og bliver en del af den danske ledelsesgruppe. Med denne udnævnelse understreger Forenede Service sin ambition om at styrke arbejdet med bæredygtighed og ESG på tværs af forretningen som en central del af virksomhedens strategi.

Derfor forankres ESG-indsatsen nu på ledelsesniveau, så vi kan skabe endnu større værdi for kunder, medarbejdere og samfundet som helhed.

Fra ambition til handling: Bæredygtighed med effekt

Med en stærk baggrund inden for bæredygtighed og ESG tilfører Sidsel Lundtang Rasmussen værdifuld erfaring til Forenede Service. Hun har senest været bæredygtighedschef i en international virksomhed, hvor hun har ledet udviklingen og implementeringen af bæredygtighedsstrategier og skabt datadrevne løsninger, der har leveret målbare resultater.

Fire centrale indsatsområder for bæredygtighed

Som en af Danmarks førende servicevirksomheder har Forenede Service et ansvar for at drive udviklingen inden for bæredygtighed. Sidsel Lundtang Rasmussen vil have et særligt fokus på fire centrale områder:

  • CO: Reducere virksomhedens klimaaftryk gennem energieffektive løsninger og optimeret drift. Målet er at blive CO₂-neutrale på scope 1 og 2 inden 2030.
  • Affald: Minimere spild og implementere cirkulære løsninger i virksomhedens serviceydelser for at sikre en mere ansvarlig ressourcehåndtering.
  • Træning og uddannelse: Opkvalificere medarbejdere gennem målrettede kompetenceforløb og fremme inklusion af udsatte grupper på arbejdsmarkedet.
  • Diversitet: Styrke en inkluderende arbejdsplads med fokus på ligestilling og social ansvarlighed.

Styrket strategisk fokus på ESG

Med Sidsel Lundtang Rasmussen i spidsen vil vi sikre et skarpere strategisk fokus på bæredygtighed. Vores kunder stiller stigende krav til ansvarlig virksomhedsdrift, og vi vil være en aktiv medspiller i at hjælpe dem med at nå deres bæredygtighedsmål. ESG er ikke blot en forpligtelse, men en forretningsmulighed, og med denne oprustning styrker vi vores position som en ansvarlig serviceleverandør,” siger Henrik Luxhøj, CEO i Forenede Service Danmark.

Bred erfaring inden for ESG og bæredygtighed

Bæredygtighed skal være mere end gode intentioner – det skal omsættes til handling, der gør en målbar forskel. Mit fokus er at sikre konkrete resultater ved at reducere klimaaftryk gennem smartere løsninger, styrke ressourcehåndtering og skabe en arbejdsplads, hvor ansvarlighed og udvikling går hånd i hånd. Forenede Service har en unik mulighed for at præge branchen, og jeg glæder mig til at drive den udvikling fremad sammen med organisationen,” siger Sidsel Lundtang Rasmussen.

Med denne strategiske oprustning tager Forenede Service et vigtigt skridt mod en mere ansvarlig fremtid.

For yderligere information:

Kontakt: Henrik Luxhøj

Forenede Service Danmark

Telefonnummer: 23 73 86 20

Mail: henlux@forenede.dk

 

Sidsel Lundtang Rasmussen

Bæredygtighedschef i Forenede Service

 

 

Digital overvågning af ejendomsdrift

Ny digital platform sikrer transparens og bygger bro mellem ejendomme og ejendomsdrift, administratorer og lejerne

Hvis du er lejer, administrator, asset manager eller ejer af en ejendom, ved du, at ejendomsdriften er en krævende opgave. Ejendommen skal både sikre afkast og fungere optimalt for lejere og brugere Det kræver både tid, penge og ressourcer – og der er stigende krav til en mere bæredygtig praksis og en moderniseret tilgang til service og kommunikation. Det findes der heldigvis en løsning på.   

Fra 1. juli 2024 udruller Forenede Service Ejendomsdrift en ny moderniseret digital platform, der øger effektiviteten og gennemsigtigheden i de opgaver, der skal løses i driften af en ejendom.. Det arbejde bliver fremover meget mere strømlinet, og kunderne kan fremover, i real tid, følge det arbejde, som inspektører og ejendomsspecialister i Forenede Service Ejendomsdrift hver dag løser på de mere end 400 ejendomme, som selskabet har ansvaret for, lyder det fra divisionsdirektør i Forenede Service Ejendomsdrift, Thomas Hejde:

”Den 1. juli udruller vi en omfattende digital platform, som kommer til at bygge bro mellem alle interessenter i og omkring ejendommene. Vi kommer til at forbinde ejendommene for hver enkelt kunde til et netværk af datakilder og funktionaliteter, der indsamler og analyserer data om alt vedrørende driften af den enkelte bygning – såvel driftsopgaver, status på underleverandører og forbrugsdata som vedligeholdelsesbehov og generel miljøpåvirkning. Alt sammen transparent leveret for den enkelte ejendom. For vores kunder betyder det solid dataindsigt i leverancerne og rapportering i realtid, så de relevante ansvarlige er on track med de opgaver, vi håndterer,” indleder han og tilføjer:

”Med implementeringen skaber vi også en stærk platform for kommunikation. Vi får fremover en direkte kontakt til lejerne på den enkelte ejendom, og erhvervslejere og boliglejere får direkte adgang til vores services, en direkte digital kommunikationsvej og mulighed for løbende opfølgning og feedback. Det skaber et hurtigt og retvisende overblik over indmeldte opgaver på den pågældende ejendom, og som leverandør kan garantere en markant hurtigere reaktionstid, og langt bedre feedback end tidligere” afslutter Thomas Hejde.

Fokus på ansvarlig ejendomsdrift
Bygningsreglementer, energioptimering og miljøfokuserede tilgange til vedligeholdelsesplanlægning. Arbejdet med at sikre grønnere tilstande i arbejdet med brune ejendomme stiller høje krav, og I Forenede Service Ejendomsdrift er indsatserne allerede godt i gang.

Med implementeringen af den nye digitale platform er forventningen, at kunderne fremover vil opleve endnu bedre resultater for deres ejendomme end hidtil. Alt sammen på baggrund af et solidt datagrundlag, der skaber overblik og grundlag for de rette beslutninger til opgaveløsningen ude på ejendommene.

”Når vi i dag går på arbejde for at gøre en forskel for vores kunder, er vi nødt til at sikre, at det hele tiden er med blik for samtidig at sikre et mere ansvarligt i morgen. Med implementeringen af et transparent datagrundlag får vi nu et 360-graders perspektiv på hver enkelt bygning, vi drifter i det daglige. Det giver os muligheden for fremadrettet at træffe evidensbaserede beslutninger for arbejdet med drift og vedligehold” forklarer Thomas Hejde og uddyber:

”Fremover kan vi tracke arbejdet på tværs af enkelte ejendomme og kategoriserede porteføljer. Benchmarking bliver et afgørende element i vores forebyggende og forudseende vedligehold på ejendommene, og denne tilgang er helt afgørende for, at vi som leverandør kommer til at bidrage til, at vores kunder kan indfri de bæredygtighedsmål, som hele ejendomsbranchen er forpligtet til at nå.”

Og netop balancen mellem miljø- og økonomihensyn bliver en vigtig rettesnor for det fremadrettede arbejde i Forenede Service Ejendomsdrift.

”Det er vores mål, at vi på den lange bane gør CO2-aftrykket af vores arbejde til en lige så gyldig valuta som kroner og ører. Den tredobbelte bundlinje og ønsket om ansvarlighed vinder mere og mere indpas i branchen bredt set, og vi kommer derfor til at introducere en todelt incitament-struktur i vores værditilbud fremover. Målet er at præsentere både økonomiske omkostninger og CO2-mæssige omkostninger af de forskellige løsningsmuligheder, vi tilbyder vores kunder. Det giver kunderne de allerbedste forudsætninger for at træffe beslutninger på et fuldt oplyst og ansvarligt grundlag”, forklarer Thomas Hejde.


Uddannelse med fokus på relevant rådgivning er vejen frem
Miljøperspektivet i ansvarlighedens tjeneste rækker langt længere i Forenede Ejendomsservice. For at understøtte en fortsat positiv udvikling, og for at sikre relevansen af det daglige arbejde, som virksomhedens mere end 80 medarbejdere udfører på kundernes ejendomme på daglig basis, er målrettet uddannelse en afgørende faktor.

Og spørger man divisionsdirektøren er Forenede Service Ejendomsdrift allerede i gang med at opbygge en supportorganisation med specialister, der understøtter inspektørernes arbejde med ejendomsdrift på bæredygtighedsområdet:

“Arbejdet med ansvarlig ejendomsdrift rækker udover bæredygtighed som en isoleret faktor. Det stiller krav til viden om  den komplicerede bygningslovgivning og branchens best practice, for virkeligheden er, at vi allerede i dag kontinuerligt møder nye og andre krav til morgendagens opgaveløsning. Det giver sig selv, at vi skal investere i relevante kompetencer hos de mange medarbejdere, der hver dag træffer beslutninger og løser opgaver i driften hos vores kunder. Målet er at være på forkant med uddannelse generelt, og vigtigst af alt skal et øget fokus på uddannelse understøtte, at som virksomhed hele tiden kan yde den relevante rådgivning, som vi ved, at markedet efterspørger,” afslutter Thomas Hejde, og understreger, at man i Forende Service Ejendomsdrift allerede er godt på vej med blandt andet autoriserede energikonsulenter og specialister i BR18-brandtilsyn.

 

Propbinder er en digital AI-drevet platform til drift og administration af ejendomme, der i løbet af det seneste år er blevet udrullet på mere end 100.000 lejemål. Platformen digitaliserer og samler al kommunikationen på ejendommene samt bidrager med et komplet overblik over ejendomsporteføljer, servicekontrakter, energimærkninger og understøtter driften med dynamiske vedligeholdelsesrapporter. Propbinder er til ejeren, driftslederen, administratoren og leverandøren, der ønsker et samlet overblik over ejendommens data realtime i et 360-graders perspektiv

 

 

 

Lad os tale om jeres ejendom

Fortæl os om jeres ejendom og de opgaver, I har brug for hjælp til. Så tager vi en konkret snak om den løsning, der passer til jer.

Please enable JavaScript in your browser to complete this form.
GDPR